Hvor fortællerkreds stammer fra, vides ikke præcist. Formodentlig er det opstået fra gammel tid, hvor man i vinterperioden sad samlet og fortalte historier.
I denne kreds er vi alle nye i fortællerkunsten, og vi skal først til at lære det. Fortællerkreds kræver lidt disciplin, da vi helst skal holde os inden for de tre minutter. Det er utroligt spændende at deltage. Grupper på max. 8 personer er at foretrække.
Vi har tre måder at fortælle på:
Bordet rundt, hvor hver får tre minutter til frit at fortælle en historie uden forberedelse.
Man kan medtage en ting og fortæller en historie med relationer til den.
Et spil, der hedder Lynhistorier, hvor man tager et kort med stikord og fortæller ud fra det.